Atelierhusene

Fredag den 22. juni udkom bogen om Atelierhusene.

Mit bidrag har været at lave research og arkivundersøgelser i blandt andre fsb’s fantastiske arkiv. Bogens forfattere er Torben Weirup og Jens Thomas Arnfred. Jens Lindhe har fotograferet og Michael Jensen har stået for den grafiske tilrettelæggelse. Bogen er udgivet på Aristo Bogforlag med støtte fra blandt andre Realdania, Landsbyggefonden, fsb og Bergiafonden.

Initiativet til bogen kommer fra arkitekt Susanne Pauline Svendsen, der for mere end tre år siden kontaktede bebyggelsens kunstnere, for at høre om de ville være med til projektet. Det ville de og resultatet foreligger nu.